top of page
IMG_20200428_line.jpg
ForaarsMarked_2022_Rudme_Friskole_0008.jpg

SFO

På Rudme friskole kan man tilmelde sig morgen (6:30-7:40) og eftermiddags SFO (man.-tors. kl. 13:30-16; fredag til kl. 15:30) SFO er primært for 0. – 3. klasse, men alle børn er velkomne til at benytte skolen i det tidsrum skolen er åben. De voksne der er i SFO kigger selvfølgelig også efter dem. I SFO’en har børnene mulighed for at spille spil, bygge LEGO, tegne, boltre sig i gymnastiksalen eller være ude på legepladsen. Når der er mulighed for det, laver vi mad på bål, holder teklub, filter, går i skoven eller andre kreative aktiviteter.

Heldagsskole?
... Nej tak

På Rudme Friskole har vi helt bevidst fravalgt heldagsskole, da vi mener at det frie børneliv med fri leg uden voksne har stor værdi for børn. Børnene på Rudme Friskole har altid haft frihed til at blive på skolen efter skoletid, hvilket mange ofte benytter sig af. Men efter 3. klasse har børnene også haft frihed til at cykle ned af Rudmevej og se, om der skulle ske noget mere spændende et andet sted. Vores børn har således friheden til at kede sig og friheden til at smutte over på Tyge og Karens mange havetrampoliner med fare for at falde ned i brændenælderne i et spring fra den ene til den anden. De har friheden til at spille på IPad i fred og stjæle af pålægschokoladen på den øverste hylde i skabet inden, mor og far er kommet hjem. Skulle man komme til at gå og kede sig har Rudme Friskole en Skole Fritids Ordning (SFO) for 0.- 3. kl. og som beskrevet andetsteds også plads til de større børn på skolen. Desuden har skolen et nært samarbejde med Midtfyns Rideskole og Rudme Børnebilledskole.

Fil_003.jpeg
bottom of page