ForaarsMarked_2022_Rudme_Friskole_0030_edited.jpg

Friskole

Friskole - kreativitet.jpg

Kreativ læring 

Alle børn er kreative af natur og fulde af dramatik. Derfor har vi en friskole med en kreativ tilgang til læring. Desuden oplever vi, at det styrker børnenes læring i de fagfaglige fag, når de er trygge og får lov til at udfolde sig kreativt.

 

Rudme Friskole følger “Fælles Mål” i alle de obligatoriske fagområder. Derudover møder børnene igennem deres skoletid en række fag og aktiviteter, der i udtryk og udførelse understøtter børnenes alsidige udvikling som mennesker. 

Børnenes dag starter med morgensang og fortælling. Her lærer børnene både at tale og lytte, de mærker fællesskabet når de synger i kor, og fantasien og udsynet styrkes, når de hører historier fra både nær og fjern. Desuden afholder skolen intensive emneuger og teaterforløb for alle elever hvert år. Praktikperioder, projektarbejdsuger og brobygningsforløb for de store elever. Skolen er også, på alle klassetrin, engageret i kommunens aktiviteter med “Kulturel rygsæk”.


I perioder kan man støde på fag som spansk, madlavning, drama, filosofi og kunst, filmværksted og horisont. Disse fag er primært i mellemtrin og overbygning og læses på blandede hold. Dvs. med elever fra forskellige årgange. 

UNDERVISNINGSFORM

Som friskole bestemmer vi selv undervisningsformen. Kravet er at eleverne efter endt skolegang på Rudme Friskole, skal have samme faglige niveau som elever fra folkeskolen, men vi må godt nå længere.

 

Dansk og matematik er højt vægtet igennem hele skoleforløbet på Rudme Friskole. Danskfaget er ofte emnearbejde og der arbejdes også med projektarbejdsformen med fremlæggelser og opgaveskrivning. Matematikundervisningen sigter først og fremmest mod at skabe glæde og forståelsen af faget; men der skal også læres tabeller, – ofte ved hjælp af leg og bevægelse.
I natur-teknik gør vi flittigt brug af naturen, som vi har lige uden for døren, med skovture, fuglestudier og lignende. Vi låner af og til fysiklokalet på Trunderup Friskole, så der er udfordringer til alle – også de store!


Allerede i 1. klasse starter undervisningen i engelsk, og fra 5. klasse står der tysk på skemaet.Endvidere er de musiske fag og idræt en væsentlig del af børnenes hverdag.

brevpapir
D3BCCA67-2C0A-4F6E-8CD6-D69B102C2B7B.JPG

Svømmeundervisning

Vi er som fisk i vand...

I vinterhalvåret er der svømmeundervisning for 4.-9. Klasse. Skoledagen starter da kl 8 i svømmehallen på Bernstorffsminde efterskole. Gennem en fælles sammenkørselsordning afleverer forældrene børnene på Bernstorffsminde og efter endt svømmeundervisning kører vi tilbage til skolen i en lejet bus. 

De timeløse fag/
fagområder

Udover de indholdsdele og målsætninger i "Fælles mål" for fagene, har vi også en forpligtelse til at løse en række andre opgaver, herunder de de timeløse fag i form af sundheds- og seksualundervisning, familiekundskab, færdselslære samt job- og uddannelse. De er i udgangspunkt ikke lagt ind i skolens traditionelle fag, og vi skal sikre os, at nå helt rundt om disse områder gennem elevernes skolegang. Lærernes årsplaner på skolens intra vil afspejle de konkrete forløb og placeringen af dem i løbet af året.

Som tiderne ændrer sig, er der en forpligtelse til at tilpasse undervisningens indhold til virkelighedens verden. De sidste par år har skolen eksempelvis brugt mere og mere tid på det globale udsyn med FN´s verdensmål, sociale medier og de unges brug af mobiltelefoni. 

chalkboard Tegninger
Ane & ella marie.jpg

Trivsel & Antimobbe
strategi

Friskolens fundament er bygget på trivsel og tryghed i samværet på skolen. Derfor accepterer vi kort sagt ikke mobning og handler på de udfordringer, der måtte opstå i relationerne mellem børnene. 

Drilleri og mobning som finder sted udenfor skoletiden eller på de sociale medier kan være sværere at håndtere. Både lærere, elever og forældre har derfor en tæt og vedvarende dialog og holder et ekstra vågent øje på de få individer, der erfaringsmæssigt kunne være sårbare for den slags problemer. Desuden er vores største ambition hver dag at understøtte et stærkt og inkluderende børnefællesskab bl.a. ved at systematisere arbejdet  med inklusion og trivsel i klasserne og på skolen i det hele taget. Fx har vi "familiegrupper", hvor børn fra alle klassetrin er sammen, ligesom hvert barn får en skytsengel i form af et ældre barn, som hjælper og støtter det mindre barn med at lære og føle sig tilpas på skolen. På denne måde sikrer vi trygheden i børnegruppen, og at alle børn kender hinanden på skolen.

Skal du  fortsætte Din skolegang i overbygningen?

Som overbygningselev på skolen er man i stor grad med til at forme indholdet i sit eget og fremtidens skoletilbud i Rudme. Skolen er prøve- og karakterfri.  Mere om det her:

 

 

Delelementerne er beskrevet herunder:
I starten af skoleåret afholdes der individuelle elevsamtaler i overbygningen. Målet er at der udarbejdes en plan over hvilke udviklingsområder der skal fokuseres på.

Emneuge 1.
I september har skolen en fælles emneuge. Emneuger er uger uden skema og med en lidt mere luksuriøs bemanding i forhold til voksentilstedeværelse. Emnerne varierer fra år til år. 

Lejrskole
I uge 37 deltager overbygningen med resten af skolen i den årlige lejrskoletur. Dette skoleår går lejrskolen til Drejø.

Praktik
Ugen efter efterårsferien vil der være en uges praktik for elever i overbygningen. Den skal selvfølgelig planlægges før ferien og her regner vi med at trække på styrken i vores lokale netværk. Det er vores mål, at eleverne finder et, for dem, relevant praktiksted, der udover selve oplevelsen modner eleverne.

Åben skole og Julestue

I november vil de store elever indgå mere direkte i afholdelse af både vores åbent skole arrangement og i forberedelse og afholdelse af julebazaren. I løsningen af disse opgaver kan eleverne blive en betydelig brik i skolens ansigt udadtil og få et større ejerskab til en af skolens faste traditioner.

 

Fordybelsesuger
I december har overbygningen og mellemtrinnet fordybelsesuger, imens de mindre klasser laver teater. I år er temaet er endnu ikke planlagt.

Stjernefortællinger
I januar bliver det mobile planetarie, den store kikkert med fortælling og uendelige horisonter, omdrejningspunkt for nogle dage, hvor store elever fra andre skoler inviteres til en uforglemmelig oplevelse med dramatik og fest. Overbygningen vil stå som værter og fortællere, og inviterer de andre elever indenfor.

Udveksling

Det er vores plan at foranstalte muligheden for, at enkelt elever eller grupper kan få mulighed for at deltage i et udvekslingsprogram i samarbejde med enten en skole i Tyskland, Spanien eller England. Dette bliver en forlængelse af vores sprogfag og skal medvirke til at eleverne får et tilhørsforhold til alderssvarende unge fra et andet land. Det er ikke sikkert at overbygningen fra de første år, når i mål med disse udvekslinger da skolen er afhængig af at finde midler gennem diverse fonde.

Projektperiode
Efter vinterferien starter et længere projektforløb op for de store elever. Projektets længde vil variere med klassetrinene og med de forventninger vi har til eleverne. Faglærere, forældre og mentorer bistå eleverne i udarbejdelse af et større projekt der afsluttes med en fremlæggelse. I forbindelse med dette kan det tænkes at endnu en praktikperiode etableres.

Emneuge 2
Skoleårets anden emneuge er den elevbestemte emneuge, hvor eleverne selv, på demokratisk vis, vælger ugens overemne. Lærerne planlægger derefter ugen derudfra.

Lejrskole
I midten af maj tager overbygningen til ??? - I år tog de til Rhodos, Hvem ved hvad de finder på?

 

Teaterperiode
De største elever står for skoleårets afsluttende teaterforestilling. 

Det er altid spændende at se de store elevers teaterproduktioner, for nogle af de største er det kulminationen af et langt skoleforløb. De mindre børn har emneuger i samme periode.