top of page

Evalueringskultur på Rudme Friskole

Ledelse og lærere er ansvarlig for løbende at evaluere den effektuererede undervisning og den faglige progression på alle klassetrin. Lærerne er naturligvis tættest på børnene og har derfor det primære ansvar for deres fagområder i klasserne og på skolen generelt set.
Den enkelte elevs skolefaglige udvikling foregår i et tæt samarbejde med forældrene der udover årlige forældremøder og skolehjem samtaler ad libitum.

Evalueringen har to formål. For det første skal vi sikre at skolen lever op til fælles mål og friskolelovens ”Stå mål med krav”. Det betyder at vi som lille friskole skal leve op til hvad der forventes/kræves af eleverne i folkeskolen. Dernæst og måske vigtigst af alt, har vores evalueringstiltag, det formål at vi løbende justere og forbedre undervisningen på skolen.


I forhold til alle vores specielle arrangementer som temauger, praktikforløb, teaterperioder, fagdage, lejrskoler og andet, har vi en ret fast evalueringstradition på skolen. Lærerne evaluerer med eleverne i alle klasser og data og observationer samles på vores fælles lærermøder.

Evaluering af elevernes faglige standpunkter intensiveres i takt med at eleverne bliver større. Da skolen er prøve- og karakterfri skole, vurderes de enkelte elever individuelt på deres skriftlige arbejde, deltagelse i timerne, diktater, skriftlige afleveringer, energi niveau og fremstilling i øvrigt. Der testes for dysleksi eller dyskalkuli i alle tilfælde, hvor der kan være tvivl om elever er på forventet niveau, i forhold til deres alderstrin.

Der kan gøres brug af en række test og metoder på skolen eksempelvis:

  • KTI (kontrolleret tegneiagtagelses test)

  • Ordblindetest

  • OS64

  • OS120

  • SL-prøver (læseprøver)

  • ST-prøver (Staveprøver)
     

Se vores statistik på undervisningsministeriets hjemmeside her:

Specialindsatser

Når vi har elever, vi vurderer har et særligt behov for faglig, social eller personlig støtte, udarbejder vi indsatsplaner for disse. Uanset om disse elever udløser ekstra timer fra statens SPS eller SPSU midler eller ej, evaluerer vi vores indsatser i forhold til det enkelte barn og det udvikling. Først og fremmest for at fastslå hvilken udvikling, vi ser hos elever, vi yder en ekstra indsats overfor. Og for at kunne dokumentere indsatserne overfor kommune, stat og forældre.

Andre evalueringsformer – tests

Vi bruger kun tests i undervisningen, hvor vi finder det nødvendigt for underviserens arbejde. Det betyder, at vi fx ikke laver nationale tests. Vores holdning til tests er, at de skal give mening for det enkelte barns udvikling. Vi tager ikke unødvendige tests, da vi mener, at det kan være uhensigtsmæssigt for børns udvikling at blive testet for meget og for tidligt.

Overordnet set tilrettelægges undervisningen ud fra lærernes årsplaner, der afspejler fælles mål og tilpasses den enkelte elev gennem lærerens iagttagelser og pædagogiske viden. Dette er en forudsætning og længe tilpasset praksis på skolen, da aldersforskelle og niveauforskelle i undervisningen er en naturlig konsekvens af samlæsning af klassetrin.

Skole

parathed

Evalueringsformer i forhold til de mindste brugere!

Hvert år i november og december vurderes det hvorvidt børnehavebørnene i store-gruppen er skoleparate og klar til at starte i forårs-SFO til april og derefter i skole til august.

Vi sprogtester børn i børnehaven og i børnehaveklassen for at fastslå deres sproglige niveau og forstå, hvor vi skal sætte ind i forhold til denne udvikling. Vi forsøger at gøre det så hyggeligt og så lidt intimiderende som muligt.

Vi bruger oftest samtalen som evalueringsform. Hvor vi i større eller mindre grupper efterrationaliserer på et netop afsluttet forløb eller projekt. Fx evaluerer vi altid med de nye børnehaveklasseforældre på, hvordan de oplevede deres børns forløb i (forårsSFO). Ligesom vuggestue og børnehave forældre høres via deres forældreråd og i bestyrelsen via deres faste repræsentant.

På bestyrelses-, ledelses- og personaleniveau evaluerer vi til referat, så vi efterfølgende kan bruge evalueringer i beslutningsprocesser.


 

bottom of page